Pressemeddelelse – Det blå lyn imponerede på Padborg Park
Sæsonen er nu for alvor skudt i gang, åbningsløbet for Formel 4 er netop lige blevet kørt i weekenden. Der var fart over feltet og vigtigst af alt har det været en meget lærerig weekend.

Over min forventning
Løbsweekenden er gået langt over forventningerne og jeg er sindssyg stolt over min egen præstation. Igennem løbet fik jeg fået kørt bilen langt mere ind under huden og kender den nu på et helt andet niveau.

Alt i alt var det en god weekend, hvor min træning fra Italien, i kombination med de to testdage på Padborg Park gav pote. Jeg fik hermed vist hvad jeg og det blå lyn kan præstere på banen!

Kendskab til data gav mig fart i bilen
Daniel Lundgaard og jeg fik vendt en masse data, dermed fandt jeg farten i bilen og blev samtidig mere dus med lynet. Som racerkører er det vigtigt at lære sin bil at kende, ned i mindste detalje. Når man kender bilen 100%, presser man den mere end man troede kunne lade sig gøre. Der bliver studeret data og video materiale hver gang jeg har kørt. Et afgørende stykke arbejde, som har givet pote i forhold til min fart og udvikling.

Ikke nok med, at jeg læser en masse data og video, så forbereder jeg mig også mentalt inden kørsel. Det er yderst vigtigt at få gang i kroppen så man er klar fra start og ikke bare rejser sig fra stolen og ned i bilen. Lige såvel som bilen skal varmes op, så skal chaufføren også være klar på alle fronter.

Hvis jeg ikke havde haft mine to fantastiske mekanikere, ville jeg heller ikke kunne finde fart. Mine mekaniker Jacob Søndergaard og Svend Møller gøre et fantastisk stykke arbejde og jeg vil ikke kunne gøre det uden dem.

Weekends resultater
Tidstagning: P3
Heat 1: P5
Heat 2: P1
Heat 3: P2

På trods af en god starts placering i Heat 1, startede heatet desværre ikke som planlagt.
En fejl i gearkassen gjorde, at jeg ikke kunne komme fra start og endte dermed nede i bunden af feltet – jeg fik kæmpet mig op igennem feltet, hvor jeg tog Malthe Jacobsen på ydersiden for enden af langsiden på heatets andensidste omgang. Trods den tekniske fejl i starten, endte jeg som nummer 5 i første Heat.

I weekends 2. heat, sluttede jeg lørdagen af med årets første 25 point! Jeg dominerede heatet og gik fra en 3. plads til en 1. plads, ved at være bestemt i mine overhalinger og lukke af fra de andre køre som pressede på bagfra.

Søndagens og weekendens sidste heat afsluttede jeg med en 2. plads. Starten gik som planlagt, jeg fik presset mig ind i inderbanen så jeg derved kunne holde min placering ud af første sving. Casper T. Hansen fik slået et hul da mine dæk var for kolde i starten, jeg kørte anden pladsen sikkert hjem med stabile og konstante omgangstider.

Første løbsweekend har været noget af en oplevelse
For mig var det vildt at være i toppen af feltet fra start og det har givet mig en masse blod på tanden. Den store mængde af indlæring fra Daniel, vil jeg helt klart tage med mig videre til de næste løb. Er nu i gang med forberedelser til det andet løb i Formel 4 serien, som afholdes på Jyllandsringen d. 12.-13. Maj.

”Følesen af at vinde sit første heat i Formel 4, efter kun 1 heat i bilen, er ikke til at beskrive, det er som at få et kæmpe sus af glæde og adrenalin. Ser meget frem til at give den fuld gas på Jyllandsringen – håber vi ses”

Mvh
Mikkel Grundtvig
APEX Racing