Om Mikkel Grundtvig

Hvem er jeg?

Læs mere her...

Mit navn er Mikkel Grundtvig og jeg er 15 år. Jeg bor i Vejle med mine forældre og går til dagligt i 9. klasse. Jeg lever og ånder for min passion - motorsport.

Min drøm er at blive professionel racerkører, og leve af at køre motorsport.
Mit mål er at blive F1-kører. Jeg ved, at det kræver benhårdt arbejde hvis jeg skal nå mine mål og drømme. Jeg har derfor stiftet mit eget team ved navn APEX Racing.
Meningen med navnet er, at der i motorsporten findes et begreb der hedder apex-punkter.
Apex er et af de mest vigtige fokuspunkter for en racerkører og opnår man apex-punktet korrekt, får man det optimale ud af svinget. For mig betyder apex-pumktet noget helt specielt. Ved forberedelse, fokus og den optimale køreindsats har man størst mulighed for at opnå apex-punket. Samme filosofi har jeg omkring alt andet jeg foretager mig i mit liv.

Når jeg ikke går i skole eller kan sidde i min racerbil, træner jeg hjemme i min simulator, en til to timer, hver eneste dag. For at være en god racerkører skal man være i god fysisk form, derfor træner jeg i fitness to-tre gange om ugen og derudover løbetræner jeg også ved siden af.

Hidtidige præstationer

Jeg kørte gokart fra 2013-2016, og min bedste sæson var i 2016. Her blev jeg Jysk-Fynsk mester, fik en 12. plads i DM, en 1. plads i klubløb, en 2. plads i DASU junior samt en 2. plads til OKJ Grandprixet i Vojens.

2015 – KF og Rotax Junior Danmark mesterskab

  • 5 løb som nr. 5
  • 3 løb som nr. 4
  • 1 løb som nr. 3

2016 – OK Junior Danmark mesterskab

  • Jysk Fynsk-mester
  • 12. plads DM
  • 1. plads klubløb
  • 2. plads DASU junior
  • 2. plads OK Junior Grandprix, Vojens

I 2017 rykkede jeg fra gokart til en rigtig banebil i Aquila Synergy Cup. Her bød min sæsondebut på et fænomenalt år, hvor jeg blev danmarksmester i min serie, som blev til en samlet 3. plads i Aquila Synergy Cup 2017.

2017 – Aquila Synergy Cup

  • U18 Danmarksmester for Young driver
  • Overall 3. plads for hele Aquila Synergy Cup

Young Driver mesterskab

  • 12 løb som nr. 1
  • 3 løb som nr. 2

Overall klassen mesterskab

  • 3 løb som nr. 5
  • 5 løb som nr. 4
  • 4 løb som nr. 3
  • 2 løb som nr. 2
  • 1 løb som nr. 1

Min målsætning for fremtiden i motorsport

Min målsætning for fremtiden er som følgende:

  • Top 5 i Formel 4 - 2018 sæsonen
  • 2018-2020 Formel 4
  • 2021-2022 Formel 3
  • 2023-2024 Formel 2
  • 2025 Formel 1

Jeg mener denne målsætning er realistisk og vil kunne bane vejen frem mod min drøm om deltagelse i Formel 1.

TOP